Indvielse af formningslokale


1980 13/2 Reception i anledning af indvielsen af det nye formningslokale
Onsdag, den 13. februar 1980 var rammen omkring en festlig reception i anledning af indvielsen af det nye formningsværksted på JEG.

Der blev uddelt kakao og boller til de ca. 60 gæster.
Der var udstillet flere ting, som eksempler på, hvad man har mulighed for at lave i værkstedet, bl.a.: strikkevarer, tegninger og malerier.
"Det kreative værksted", som det også kaldes, kan beskæftige 30 elever på en gang, da rummet er indrettet med et langt midterbord samt 8 tegneborde og 2 høvlebænke.
8.U har i samarbejde med Johnny Olsen været ca. en måned om at opbygge det hele. Johnny udtaler: "Jeg synes, at det er dejligt, at arbejde på denne måde, og opdage, at 8. klasse også kan arbejde sammen på en kreativ måde".
Andre receptionsgæster kommenterede åbningen på følgende måde: Lis Skovgård; "Alle tiders ide. Og så er det jo et sted, hvor man kan bruge både fantasi og håndkraft".
Jan Knudsen; "Jeg vil håbe, at de udstillede ting snart bliver erstattet af ting, som eleverne selv har lavet".
Fuss, Bammer og Bimmer


Kilde:
Jyderup Erhvervsrettede Grundskoles skoleblad Krudtuglen nr. 3 årgang 1" Tryk U-BIX/JEG
Note:

Sidst opdateret 1. november 2014
©Jyderup Realskole